Startside     Gallerier      Scrapbog       Heste      Katte       Papillon        Vittigheder   Beregninger      Animationer     Bagsiden

 

 

Scrapbog            Artikel2           Artikel3            Artikel4         Artikel6          Artikel7

 Tønder06. 03. 2010 18:57
Havnens nye kaptajner har kurs mod udvikling
Af Uwe Iwersen Tlf. 7211 4054,
Vild med vind: Rømø Havns nytiltrådte bestyrelse går målrettet at omsætte en ambitiøs udviklingsplan med vindmølleindustrien, der skal resultere i op til 500 nye arbejdspladser. HAVNEBY: Rømø Havn har fået ny bestyrelse og ny formand. Men de ambitioner og planer, som forgængerne har sat i søen, er de nyudpegede bestyrelsesmedlemmer indstillet på at følge.
Dermed holdes fast i målsætningen om at gøre Rømø Havn til et centralt omdrejningspunkt, når havvindmølle-eventyret primært i den tyske del af Nordsøen tager fart. Op til 500 nye arbejdspladser er i spil.
– Der venter store udfordringer, og udviklingsplanen skal ligesom de økonomiske budgetter hele tiden justeres i forhold til den foranderlige verden, vi lever i. Men vi holder fast i planen og projekterne, der vil påvirke hele vores område i en positiv retning, siger Herman Pedersen, tidligere SAF-direktør, Skærbæk.
Han blev på havnebestyrelsens første møde i ugens løb valgt som formand. Det konservative byrådsmedlem Henning Schmidt, Skærbæk, blev næstformand. Han er i øvrigt den eneste genganger i den ny bestyrelse.
Realiseringen af hele udviklingsplanen er anslået til at koste 200 mio. kr. Der er dog ikke brug for hele beløbet på en gang, idet der er lagt op til en etapeopdelt udvikling med start i indeværende år.
– I første omgang bliver der ikke brug for fremmede investorer. Personligt synes jeg det er sjovere, hvis man selv har hånd i hanke med økonomien, og vi har også en forventning om EU-midler, siger Herman Pedersen.
At udviklingen af Rømø Havn kommer til at ligge midt i den kommende nationalpark anses som en ekstra udfordring.
– En nationalpark uden et erhvervsliv holder ikke. Hvad skal befolkningen så leve af, spørger formanden.
Bestyrelsen
Ny formand for Rømø Havn er den tidligere SAF–direktør Herman Pedersen, Skærbæk. Han afløser tidligere Skærbæk-borgmester Svend Ole Gammelgaard
Fra Tønder Byråd er udpeget Henning Schmidt, der er ny næstformand for havnen, samt borgmester Laurids Rudebeck (V) og viceborgmester Peter Christensen (S).
Fra erhvervslivet er udpeget tidligere DFDS-direktør Ole Frie, København, advokat Henrik Kleis, Århus, direktør Peter Johnsen, Hydro Tønder.