
Tønder29. 04. 2009 17:45
Fremtiden er grøn
Af Frede Madsen
Hydro Aluminium Precision Tubing gør op med afhængigheden
af den
europæiske bilindustri og satser nu på den grønne industri, der skal
udgøre 20-25 procent af
omsætningen.
TØNDER: I en årrække har Hydro Aluminium Precision
Tubing Tønder a/s
været landets førende leverandør af komponenter til den europæiske
bilindustri, og
afhængigheden af bilsalget har været enorm. I andet halvår af 2008
sluttede festen brat, og
den store producent af aluminiumsrør og flerkammerprofiler vil nu
have yderligere et ben at
stå på: Den grønne industri.
– Vi retter nu blikket mod forretningsområder inden for den grønne
industri, blandt andet
vindmølleindustrien, solceller og klimaløsninger, siger
administrerende direktør Peter
Johnsen.
Målet er, at det nye forretningsben inden for fire-fem år skal
udgøre 20-25 procent af
omsætningen, og det vil i langt det største selskab i det juridiske
selskab, Hydro Aluminium
Automotive Tønder a.s, svare til 200-250 mio. kr.
Peter Johnsen oplyser, at Hydro-virksomheden med fire
produktionssteder i
Vestsønderjylland allerede har produceret et par tusind ton
komponenter til den grønne
industri. Det drejer sig hovedsagelig om leverancer af
flerkammerprofiler til nedkøling af
bygninger, som indgår i klimaløsninger fra europæiske producenter.
– Vi har foreløbig dedikeret fem-seks medarbejdere,
udviklingsingeniører og sælgere, til at
dyrke markedet, og vores udviklingscenter i Løgumkloster og Norge er
også inddraget. De
potentielle kunder befinder sig hovedsageligt på eksportmarkederne,
men vi er også i den
indledende fase med vindmølleproducenter på hjemmemarkedet, siger
Peter Johnsen.
Et vigtigt salgsargument er, at producenter inden for energisektoren
kan spare omkostninger
ved at erstatte især kobber med aluminium. Det vil blive præsenteret
på klimatopmødet til
december i København, hvor den norsk-ejede Tønder-virksomhed
planlægger at være
præsenteret med en stand.
Hydro Aluminium Precision Tubing forventer generelt en nedgang på 25
procent i 2009.
Katastrofeopbremsningen i den europæiske bilindustri ramte hårdt i
september i fjor, og da
producenterne samtidig nedbragte lagre for at forbedre likviditeten,
var effekten en halvering
af efterspørgslen på komponenter til bilers airconditionanlæg.
Ledelsen reagerede hurtigt ved at reducere kapaciteten og afskedige
100 medarbejdere. I
december blev de resterende 180 medarbejdere i produktionen sendt på
arbejdsfordeling,
og i februar måtte de 80 funktionærer acceptere at gå fem timer ned
i ugentlig arbejdstid og
få lønnen reduceret tilsvarende.
– Vi oplever dog nu forårstegn og svag bedring i afsætningen fra
måned til måned, og vi har
kaldt halvdelen af de medarbejdere, der var på arbejdsfordeling,
tilbage på fuld tid. Vi
mærker, at salget af biler i den såkaldte Golf-klasse er i bedring,
og salget er hjulpet af
skrotningsordninger i nu 11 europæiske lande, siger Peter Johnsen.
Precision Tubing beskæftigede på sit højeste 580 medarbejdere og
kæmpede desperat for
at øge kapaciteten og mætte markedets behov. Nu er der 420
medarbejdere, og planlagte
investeringer på 25-30 millioner kroner i 2009 afventer bedre tider.
Virksomheden forventer at producere ca. 20.000 ton i år, en nedgang
på 30 procent i
forhold til i fjor.
Overskuddet før skat blev i fjor reduceret med 30 mio. kr. til 22
mio. kr., og det niveau
forventer Peter Johnsen at kunne fastholde i år – trods de nye
tider.
Hydro Aluminium Automotive Tønder a.s - Tønder
Mio. kr. ? 2008 (2007)
Nettoomsætning ? 1280,9 (1318,7)
Resultat før skat ? 21,9 (51,7)
Egenkapital ? 345,7 (346,1)
Ansatte (årsværk) ? 694 (606) |